"2000- A Better World for All" Fattigdom i alle dens udformninger er den største udfordring for verdenssamfundet. Særligt bekymrende er den gruppe på 1,2 mia. mennesker, der lever for under $1 om dagen, og de yderligere 1,6 mia., der lever for under $2 om dagen. At sætte mål for en nedsættelse af fattigdommen er en afgørende del af vejen frem. Udviklingsmålene i denne rapport, der bygger på 90'ernes globale FN-konferencer og -topmøder, er brede mål for hele verden. De tager fat på nogle af fattigdommens mange dimensioner og dens effekt på menneskers liv. Ved at acceptere disse mål forpligter verdenssamfundet sig overfor verdens fattigste og mest udsatte - og overfor sig selv. Målene er sat i præcise termer - opgjort i tal for at sikre målbarhed og sammenlignelighed. Åbenheden og gennemsigtigheden ved sådanne tal kan hjælpe os med at planlægge et forløb mod opfyldelsen af målene og med at følge processen. Men mennesker er ikke tal - lykke er ikke statistik. Disse mål er værdifulde, fordi de vil forbedre den menneskelige livskvalitet. Verden vil blive bedre, og mere sikker, for dens 6 mia. mennesker og for de forventede 7 mia. i 2015. Mål må ikke være påtvungne - de skal ikke omfavne. Hvert land må identificere sig selv med dets bestemte mål, dets egen vej til udvikling, og forpligte sig selv gennem dialog med dets indbyggere. Til dette er verdenssamfundets støtte absolut nødvendig. Og højindkomstlandene har pga. deres betydelige resurser meget at bidrage med. Det er afgørende for alle parterne i denne udviklingsindsats at tilstræbe hurtige, bæredygtige vækststrategier, som favoriserer de fattige. At bruge pengene effektivt - ved at undgå spild og forsikre at mekanismerne for målelighed altid er på plads. At bruge pengene virksomt - på aktiviteter rettet mod menneskelig, social og økonomisk udvikling, ikke på overdreven militær kapacitet eller på miljømæssigt set katastrofale projekter. Og at bruge pengene klogt - uden at binde offentlige resurser til aktiviteter, der bedst kan varetages af den private sektor. Hvad er forhindringerne? Svag regeringsførelse. Dårlige politikker. Krænkelser af menneskerettighederne. Konflikter, naturkatastrofer og andre ydre rystelser. Spredningen af HIV/AIDS. Den svigtende kamp mod forskellene i indkomst, uddannelse og sundhedspleje, og forskellene mellem mænd og kvinder. Men der er mere. Også begrænsninger på u-landenes adgang til de globale markeder, gældsbyrden, nedgangen i udviklingsbistand og - nogle gange - inkoncistens i donorpolitikkerne er med til at hindre hurtigere fremskridt. Hvad vil det kræve at overskride disse forhindringer? Sandt partnerskab - og en fortsat forpligtelse til at eliminere fattigdom i dens mange dimensioner. Vore institutioner bruger aktivt disse udviklingsmål som en fælles ramme til vejledning for vores politikker og programmer og som hjælp til vurdering af vor effektivitet. Vi har ikke råd til at tabe kampen mod fattigdom. Og vi må være urokkelige i vort fælles ønske om at vinde den kamp - for alle
Underskrevet af: Kofi A. Annan Donald J. Johnston Horst Köhler James D. Wolfensohn Oversat af Inge Duus Hjortlund
og Karsten Duus. |
|