De i denne konvention deltagende stater,
som bemærker, at De Forenede Nationers pagt bekræfter
troen på fundamentale menneskerettigheder, på det enkelte
menneskes personlige værdighed og værd og på mænds
og kvinders lige rettigheder,
som bemærker, at verdenserklæringen om menneskerettighederne
bekræfter princippet om utilstedeligheden af diskrimination
og kundgør, at alle mennesker er født frie og lige i
værdighed og rettigheder, og at enhver har krav på de
rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen, uden
forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på
grund af køn,
som bemærker, at de stater, der deltager i de internationale
menneskerettighedskonventioner, har pligt til at sikre mænd
og kvinder lige ret til at nyde alle økonomiske, sociale, kulturelle,
borgerlige og politiske rettigheder,
som tager i betragtning de internationale konventioner, der under
De Forenede Nationers og særorganisationernes auspicier er indgået
til fremme af lige rettigheder for mænd og kvinder,
som endvidere bemærker de resolutioner, erklæringer og
anbefalinger, som er vedtaget af De Forenede Nationer og særorganisationerne
til fremme af lige rettigheder for mænd og kvinder,
som imidlertid er bekymrede over, at der trods disse forskellige
konventioner, erklæringer m.v. fortsat sker en omfattende diskrimination
imod kvinder,
som erindrer om, at diskrimination imod kvinder er i strid med principperne
om lige rettigheder og respekt for menneskets værdighed, hindrer
kvinder i på lige fod med mænd at deltage i deres lands
politiske, sociale, økonomiske og kulturelle liv, hæmmer
fremgang i samfundets og familiens velstand og vanskeliggør
den fulde udvikling af kvinders evner og muligheder i deres lands
og menneskehedens tjeneste,
som ser med bekymring på, at kvinder, hvor der hersker fattigdom,
har den ringeste adgang til føde, sundhed, uddannelse, oplæring,
beskæftigelsesmuligheder og andre fornødenheder,
som er overbevist om, at oprettelsen af den nye økonomiske
verdensorden, byggende på lighed og retfærdighed, vil
bidrage betydeligt til at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder,
som understreger, at udryddelse af apartheid, alle former for racisme,
racediskrimination, kolonialisme, neokolonialisme, aggression, fremmed
besættelse og herredømme og indblanding i staters indre
anliggender er af væsentlig betydning for den fulde nydelse
af mænds og kvinders rettigheder,
som bekrætrer, at styrkelsen af den internationale fred og
sikkerhed, international afspænding, gensidigt samarbejde mellem
alle stater uanset deres sociale og økonomiske systemer, almindelig
og fuldstændig nedrustning, især nuklear nedrustning under
streng og effektiv international kontrol, bekræftelse af principperne
om retfærdighed, lighed og gensidige fordele i forholdet mellem
landene og virkeliggørelsen af retten for folkeslag under fremmed-
og koloniherredømme og fremmed besættelse til selvbestemmelse
og uafhængighed såvel som respekt for national suverænitet
og territorial integritet, vil fremme social fremgang og udvikling
og dermed bidrage til opnåelsen af fuld ligestilling mel- lem
mænd og kvinder,
som er overbevist om, at et lands fulde og hele udvikling, verdens
velfærd og fredens sag kræver den størst mulige
deltagelse af kvinder på lige fod med mænd på alle
områder,
som har for øje kvinders store, endnu ikke fuldt anerkendte
bidrag til familiens velfærd og samfundets udvikling, moderskabets
samfundsmæssige betydning og begge forældres rolle i familien
og med hensyn til børnenes opdragelse, og er opmærksomme
på, at kvindens rolle i forplantningen ikke må danne grundlag
for diskrimination, men at børnenes opdragelse kræver,
at ansvaret deles mellem mænd og kvinder og samfundet som helhed,
som er opmærksomme på, at opnåelse af fuld ligestilling
mellem mænd og kvinder kræver en ændring af både
mænds og kvinders traditionelle rolle i samfundet og i familien,
som er besluttet på, at virkeliggøre de principper,
der er nedfældet i erklæringen om afskaffelse af diskrimination
imod kvinder, og med dette formål for øje tage de nødvendige
forholdsregler til afskaffelse af en sådan diskrimination i
alle dens former og udtryk,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I
Artikel 1
I denne konvention betyder udtrykket "diskrimination imod kvinder"
enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning,
hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte
princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig
stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder på politi-ske, økonomiske,
sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder.
Artikel 2
De deltagende stater fordømmer alle former for diskrimination
imod kvinder, er enige om med alle passende midler og ufortøvet
at føre en politik, der går ud på at afskaffe diskrimination
imod kvinder, og påtager sig med dette mål for øje
a) at optage princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder
i deres statsforfatninger eller i anden passende lovgivning, hvis dette
ikke allerede er sket, og gennem lovgivning eller på anden passende
måde at sikre den praktiske gennemførelse af dette princip;
b) at gennemføre passende lovgivning og andre foranstaltninger,
herunder om fornødent sanktionsbestemmelser, der forbyder al
diskrimination imod kvinder;
c) at tilvejebringe retslig beskyttelse af kvinders rettigheder på
lige fod med mænd og gennem kompetente nationale domstole og andre
offentlige institutioner at sikre, at kvinder effektivt beskyttes imod
enhver diskriminerende handling;
d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, der
er diskriminerende imod kvinder, og at sikre, at offentlige myndigheder
og institutioner handler i overensstemmelse med denne forpligtelse;
e) at tage alle passende skridt til at afskaffe diskrimination imod
kvinder fra enhver persons, organisations eller virksomheds side
f) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning,
for at ændre eller afskaffe eksisterende love, bestemmelser, skikke
og praksis, som medfører diskrimination imod kvinder
g) at ophæve alle nationale straffebestemmelser, der indebærer
diskrimination imod kvinder.
Artikel 3
De deltagende stater skal på alle, og især på politiske,
sociale, økonomiske og kulturelle områder, tage passende
skridt, herunder lovgivning, for at sikre kvinders fulde udvikling og
fremgang, således at de får sikkerhed for at kunne udøve
og nyde menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder på
grundlag af ligestilling med mænd.
Artikel 4
1. Vedtagelse af de deltagende stater af midlertidige særforanstaltninger
med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd
og kvinder skal ikke betragtes som diskrimination efter definitionen
i denne konvention, men må på ingen måde have til
følge, at der opretholdes ulige eller særskilte normer,
og de pågældende foranstaltninger skal ophæves, når
formålet med dem, lige muligheder og ligebehandling, er opnået.
2. De deltagende staters vedtagelse af særlige forholdsregler,
herunder de i denne konvention indeholdte, der tager sigte på
at beskytte moderskab, skal ikke betragtes som diskriminerende.
Artikel 5
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:
a) for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle
adfærdsmønster med henblik på at opnå afskaffelse
af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på
den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd
end det andet, eller på fastlåste kønsroller;
b) for at sikre, at undervisning i familiekundskab omfatter den rette
forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion, og anerkendelse
af mænds og kvinders fælles ansvar for deres børns
opdragelse og udvikling dog således at forstå, at hensynet
til børnenes tarv er det vigtigste i alle tilfælde.
Artikel 6
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler, herunder
gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver
form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution.
Kapitel II
Artikel 7
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at
afskaffe diskrimination imod kvinder i landets politiske og offentlige
liv, især til at sikre kvinder retten til på lige fod med
mænd:
a) at stemme ved alle valg og folkeafstemninger og til at være
valgbare til alle offentligt valgte forsamlinger,
b) at deltage i udformningen og gennemførelsen af regeringens
politik, at beklæde offentlige stillinger og udføre alle
offentlige funktioner på alle planer,
c) at deltage i ikke-statslige organisationer og sammenslutninger inden
for landets offentlige og politiske liv.
Artikel 8
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at
sikre kvinder mulighed for under samme betingelser som mænd og
uden nogen diskrimination at repræsentere deres regeringer på
internationalt plan og deltage i internationale organisationers arbejde.
Artikel 9
1. De deltagende stater skal tilstå kvinder ligeret med mænd
med hensyn til at erhverve, ændre eller bevare deres statsborgerret.
De skal især sikre, at hverken ægteskab med en udlænding
eller ægtemandens ændring af statsborgerret under ægteskabet
automatisk ændrer hustruens statsborgerret, gør hende statsløs
eller påtvinger hende ægtemandens statsborgerret.
2. De deltagende stater skal tilstå kvinder de samme rettigheder
som mænd med hensyn til deres børns statsborgerret.
Kapitel III
Artikel 10
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at
afskaffe diskrimination imod kvinder på uddannelsesområdet
for at sikre dem ligeret med mænd og især for, på
grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, at sikre:
a) de samme betingelser for vejledning om højere og faglig uddannelse,
for adgang til at studere ved og tage eksaminer fra undervisningsinstitutioner
af enhver art i land- såvel som byområder; denne ligestilling
skal sikres i børnehaven, i folkeskolen, på tekniske, faglige
og højere tekniske uddannelsesanstalter såvel som under
alle former for erhvervsuddannelse;
b) adgang til de samme studieordninger og eksaminer, til at blive undervist
af lærere med samme kvalifikationer og til skolebygninger og udstyr
af samme kvalitet;
c) afskaffelse af enhver fastlåst opfattelse af kønsrollerne
på alle trin og i alle former for uddannelse ved støtte
til fællesundervisning og andre former for undervisning, der kan
medvirke til opnåelsen af dette formål og især ved
revision af lærebøger og skoleprogrammer og ved tilpasning
af undervisningsmetoder;
d) samme muligheder for at udnytte stipendier og anden studiestøtte;
e) samme muligheder for adgang til efteruddannelse, herunder voksenundervisning,
og programmer til at opøve praktiske færdigheder i at læse
og skrive og især til undervisning, der har til formål tidligst
muligt at formindske en eventuelt bestående uddannelseskløft
mellem mænd og kvinder;
f) formindskelse af kvindelige studerendes frafaldshyppighed under uddannelsen
og tilbud om undervisning til piger og kvinder, der har forladt skolen
før tiden;
g) samme muligheder for at deltage aktivt i sport og legemsøvelser;
h) adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed
og trivsel sikres, herunder oplysning og rådgivning om familieplanlægning.
Artikel 11
1. De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for
at afskaffe diskrimination imod kvinder på arbejdsmarkedet for,
på grundlag af ligestiling mellem mænd og kvinder, at sikre
de samme rettigheder, især hvad angår:
a) retten til arbejde som en umistelig ret for alle mennesker;
b) retten til samme beskæftigelsesmuligheder, herunder at samme
udvælgelseskriterier anvendes ved ansættelse;
c) retten til frit valg af erhverv og beskæftigelse, retten til
forfremmelse, tryghed i ansættelsen og til alle goder og arbejdsvilkår
samt retten til at modtage erhvervsuddannelse og omskoling, herunder
lærepladser, videregående erhvervsuddannelse og periodisk
efteruddannelse;
d) retten til ens vederlag, herunder særlige ydelser, og til ligeløn
for arbejde af lige værdi såvel som til ligebehandling ved
vurderingen af arbejdets karakter;
e) retten til sociale ydelser, især i tilfælde af pensionering,
arbejdsløshed, sygdom, invaliditet og alderdom og uarbejdsdygtighed
af anden årsag såvel som retten til ferie med løn;
f) retten til sundhedsbeskyttelse og til sikkerhed på arbejdspladsen,
herunder sikring af forplantningsevnen.
2. Med henblik på at forhindre diskrimination imod kvinder på
grund af ægteskab eller moderskab og for at beskytte deres effektive
ret til arbejde skal de deltagende stater træffe passende foranstaltninger
til:
a) at forbyde, under pålæggelse af sanktioner, afskedigelse
på grund af graviditet eller barselsorlov og diskrimination ved
afskedigelse på grund af ægteskabelig stilling;
b) at indføre barselsorlov med løn eller med tilsvarende
sociale ydelser uden tab af hidtidig ansættelse, anciennitet eller
sociale tilskud;
c) at fremme nødvendige sociale støtteordninger, der kan
sætte forældre i stand til at forene familieforpligtelser
med arbejdsansvar og til at deltage i samfundslivet især ved at
virke for oprettelsen og udbygningen af et net af børnepasningsordninger;
d) at sørge for særlig beskyttelse af gravide kvinder,
som udfører arbejde af en art, der bevisligt er skadeligt for
dem.
3. Beskyttelseslovgivning vedrørende spørgsmål,
der er omfattet af denne artikel, skal med mellemrum tages op til fornyet
overvejelse i Iyset af videnskabelig og teknologisk viden og skal i
nødvendigt omfang revideres, ophæves eller udbygges.
Artikel 12
1. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger
til at afskaffe diskrimination imod kvinder på sundhedsområdet
for, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder,
at sikre adgang til lægebehandling og sundhedspleje, herunder
familieplanlægning.
2. Uanset bestemmelserne i foranstående stk. 1 skal de deltagende
stater sikre kvinder passende og om nødvendigt gratis bistand
i forbindelse med graviditet og nedkomst og i tiden efter fødslen
såvel som tilstrækkelig ernæring under graviditet
og amning.
Artikel 13
De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger
til at afskaffe diskrimination imod kvinder på andre områder
af det økonomiske og sociale liv for, på grundlag af ligestilling
mellem mænd og kvinder, at sikre de samme rettigheder, især:
a) retten til sociale familieydelser;
b) retten til at optage banklån, belåne fast ejendom og
opnå andre former for økonomisk kredit;
c) retten til at deltage i fritidsaktiviteter og sportsudøvelse
samt i aktiviteter på alle områder inden for kulturlivet.
Artikel 14
1. De deltagende stater skal tage hensyn til landbokvinders særlige
problemer og den betydelige rolle, de spiller for deres families økonomiske
overleven, herunder deres arbejde i sektorer med naturaløkonomi,
og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at
denne konventions bestemmelser finder anvendelse på kvinder i
landområder.
2. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger
til at afskaffe diskrimination imod kvinder i landområder med
henblik på at sikre, at de, på grundlag af ligestilling
mellem mænd og kvinder, deltager i og opnår udbytte af udviklingen
i landområder, og især til at sikre disse kvinder retten
til:
a) at deltage i udarbejdelsen og virkeliggørelsen af udviklingsplaner
på alle niveauer;
b) at få adgang til tilstrækkelig sundhedspleje, herunder
til oplysning, rådgivning og hjælp med hensyn til familieplanlægning;
c) at få direkte andel i sociale sikringsordninger;
d) at have adgang til alle former for oplæring og uddannelse,
formelt såvel som uformelt, herunder opøvelse af praktiske
færdigheder i at læse og skrive, ligesom til at kunne nyde
godt af enhver efter- og videreuddannelse bl.a. for at fremme deres
tekniske færdigheder;
e) at organisere selvhjælpsgrupper og andelsforetagender for at
opnå lige adgang til økonomiske muligheder ved beskæftigelse
eller selvstændig virksomhed;
f) at deltage i alle det lokale samfunds aktiviteter;
g) at få adgang til landbrugets kredit- og lånemuligheder,
afsætningsfaciliteter, passende teknologi og ligebehandling ved
land- og landbrugsreformer såvel som ved planer om omfordeling
af jordbrugsområder:
h) at have passende levevilkår, herunder især med hensyn
til bolig, sanitære forhold, elektricitets- og vandforsyning,
transport og kommunikation.
Kapitel IV
Artikel 15
1. De deltagende stater skal sikre, at kvinder og mænd stilles
lige for loven.
2. De deltagende stater skal i borgerlige retsforhold tilstå kvinder
samme retlige handleevne som mænd og samme muligheder for at udøve
denne. De skal især give kvinder ligeret med hensyn til indgåelse
af aftaler og rådighed over ejendom, og de skal behandle dem lige
på alle processtadier ved domstolene. 3. De deltagende stater
er enige om. at alle kontrakter og alle andre private dokumenter, hvis
retsvirkning tager sigte på at indskrænke kvinders retlige
handleevne, skal anses for ugyldige.
4. De deltagende stater skal tilstå mænd og kvinder de samme
rettigheder med hensyn til lovgivning om personers ret til at færdes
frit og til frit at vælge bopæl og domicil.
Artikel 16
1. De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til
at afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold
og skal, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder,
især sikre:
a) samme ret til at indgå ægteskab;
b) samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun
at indgå ægteskab med deres frie og uforbeholdne samtykke;
c) samme rettigheder og ansvar under ægteskabet og ved dets opløsning;
d) samme rettigheder og ansvar som forældre i forhold, der vedrører
deres børn, uanset deres ægteskabelige stilling. Det vigtigste
er i alle tilfælde børnenes tarv;
e) samme rettigheder til frit og under ansvar at bestemme antallet af
deres børn og intervallerne mellem dem og til at få adgang
til oplysning, undervisning og midler, der gør dem i stand til
at udøve disse rettigheder;
f) samme rettigheder og ansvar med hensyn til forældremyndighed,
værgemål og formynderskab samt adoption af børn eller
i forhold til lignende retsinstitutter, om disse findes i det nationale
retssystem. Det vigtigste er i alle tilfælde børnenes tarv;
g) samme personlige rettigheder som ægtemand og hustru, herunder
retten til at vælge efternavn, erhverv og arbejde;
h) samme rettigheder for begge ægtefæller med hensyn til
ejendomsret, erhvervelse, bestyrelse, administration, nydelse og rådighed
over ejendom, enten uden eller mod vederlag.
2. Børns forlovelse eller ægteskab skal være uden
retsvirkning, og der skal tages ethvert fornødent skridt, herunder
lovgives, for at få fastsat en mindstealder for indgåelse
af ægteskab og gøre registrering af indgåelse af
ægteskab i et officielt register obligatorisk.
Kapitel V
Artikel 17
1. Til behandling af spørgsmålet om, hvilke fremskridt
der er nået med hensyn til gennemførelsen af denne konvention,
nedsættes en komite vedrørende afskaffelse af diskrimination
imod kvinder (i det følgende betegnet komiteen), som på
det tidspunkt, konventionen træder i kraft, skal bestå af
18, og efter at 35 af de deltagende stater har ratificeret eller tiltrådt
konventionen, af 23 eksperter af høj moralsk standard og med
sagkundskab på de områder, konventionen omfatter. Eksperterne
vælges af de deltagende stater blandt deres egne statsborgere
og virker i deres personlige egenskab; der tages ved valget hensyn til
en rimelig geografisk fordeling og til repræsentation af såvel
de forskellige kulturformer som de vigtigste retssystemer.
2. Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning ud fra en
liste over personer, der er opstillet af de deltagende stater. Hver
deltagende stat kan opstille en person blandt sine egne statsborgere.
3. Det første valg finder sted seks måneder efter denne
konventions ikrafttrædelsesdato. Mindst tre måneder før
tidspunktet for hvert valg anmoder De Forenede Nationers generalsekretær
skriftligt de deltagende stater om inden to måneder at foreslå
kandidater. Generalsekretæren udarbejder en alfabetisk liste over
samtlige således foreslåede personer med angivelse af de
deltagende stater, der har indstillet dem, og fremsender den til de
deltagende stater.
4. Valg af komiteens medlemmer finder sted på et af De Forenede
Nationers generalsekretær indkaldt møde med de deltagende
stater i De Forenede Nationers hovedsæde. På dette møde,
hvor tilstedeværelse af to tredjedele af de deltagende stater
udgør et beslutningsdygtigt flertal, indvælges de kandidater
i komiteen, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de
stemmer, som de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter
for deltagerstaterne afgiver.
5. Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire år.
Funktionstiden for ni af de medlemmer, der vælges ved det første
valg, udløber dog efter to års forløb; straks efter
det første valg udpeges disse ni medlemmer ved lodtrækning
foretaget af komiteens formand.
6. Valget af fem supplerende medlemmer af komiteen afholdes i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne artikels stk. 2, 3 og 4, efter at den 35.
stat har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Funktionstiden
for to af de supplerende medlemmer, der vælges ved denne lejlighed,
udløber efter to års forløb, og disse to medlemmer
udpeges ved lodtrækning foretaget af komiteens formand.
7. Ved tilfældigt opstået ledighed udpeger den deltagerstat,
hvis ekspert er ophørt at fungere som medlem af komiteen, med
forbehold af komiteens godkendelse en anden ekspert blandt sine statsborgere.
8. Komiteens medlemmer modtager, med godkendelse af De Forenede Nationers
generalforsamling, vederlag af De Forenede Nationers midler på
sådanne vilkår og betingelser, som generalforsamlingen måtte
fastsætte under hensyntagen til betydningen af komiteens opgaver.
9. De Forenede Nationers generalsekretær stiller personale og
øvrige hjælpemidler til rådighed for komiteen i det
omfang, det er nødvendigt for, at komiteen effektivt kan udøve
sine funktioner i henhold til denne konvention.
Artikel 18
1. De deltagende stater forpligter sig til med henblik på behandling
i komiteen at aflægge beretning til De Forenede Nationers generalsekretær
om de lovgivningsmæssige, retlige, administrative eller andre
foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af konventionens
bestemmelser, og om de fremskridt, der er gjort i denne henseende:
a) inden et år, efter at konventionen er trådt i kraft for
den pågældende stat;
b) herefter mindst hvert fjerde år samt yderligere, når
komiteen udbeder sig det.
2. I beretningerne kan angives forhold og vanskeligheder, som har indflydelse
på, i hvilken udstrækning forpligtelserne i henhold til
denne konvention opfyldes.
Artikel 19
1. Komiteen vedtager selv sin forretningsorden.
2. Komiteen vælger sin formand m.v. for en to-årig periode.
Artikel 20
1. Komiteen afholder normalt årlige møder af ikke over
to ugers varighed med henblik på at behandle de beretninger, der
er afgivet i overensstemmelse med artikel 18 i denne konvention.
2. Komiteens møder afholdes normalt i De Forenede Nationers hovedsæde
eller et andet passende sted efter komiteens bestemmelse.
Artikel 21
1. Komiteen aflægger gennem Det Økonomiske og Sociale
Råd årlige beretninger til De Forenede Nationers generalforsamling
om sin virksomhed og kan fremsætte forslag og almindelige anbefalinger
på grundlag af den gennemgang, den har foretaget af beretninger
og oplysninger fra de deltagende stater. Sådanne forslag og almindelige
anbefalinger skal optages i komiteens beretning tillige med eventuelle
kommentarer fra de deltagende stater.
2. Generalsekretæren fremsender komiteens beretninger til kvindekommissionen
til underretning.
Artikel 22
Særorganisationerne er berettiget til at være repræsenteret
under behandlingen af spørgsmålet om gennemførelsen
af bestemmelser i denne konvention, som falder inden for deres sagsområde.
Komiteen kan opfordre særorganisationerne til at aflægge
beretning om konventionens gennemførelse på felter, som
falder inden for deres sagsområder.
Kapitel VI
Artikel 23
Intet i denne konvention har indvirkning på nogen bestemmelse,
som bidrager mere til opnåelse af ligestilling mellem mænd
og kvinder, og som er indeholdt i
a) en deltagende stats lovgivning eller
b) i nogen anden international konvention, traktat eller aftale, der
gælder for den pågældende stat.
Artikel 24
De deltagende stater påtager sig på nationalt plan at vedtage
alle nødvendige forholdsregler, der tilsigter den fulde virkeliggørelse
af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention.
Artikel 25
1. Denne konvention står åben for undertegnelse af alle
stater.
2. De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne
konvention.
3. Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal
deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.
4. Denne konvention står åben for tiltrædelse af alle
stater Tiltrædelse finder sted ved deponering af et tiltrædelsesinstrument
hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 26
1. Anmodning om revision af denne konvention kan når som helst
fremsættes af en hver deltagende stat ved skriftlig meddelelse
til De Forenede Nationers generalsekretær.
2. De Forenede Nationers generalforsamling beslutter herefter, om der
skal træffes foranstaltninger i anledning af en sådan anmodning
og i givet fald hvilke.
Artikel 27
1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag
efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument
hos De Forenede Nationers generalsekretær.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne konvention
efter deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument,
træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter datoen
for deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 28
1. De Forenede Nationers generalsekretær skal modtage og til
alle stater rundsende teksten til forbehold, der tages af stater ved
ratifikationen eller tiltrædelsen.
2. Et forbehold, der er uforeneligt med denne konventions hensigt og
formål~ er ikke tiIladeligt.
3. Forbehold kan til enhver tid tilbagekaldes ved meddelelse herom til
De Forenede Nationers generalsekretær, som derpå skal underrette
alle stater herom. En sådan meddelelse får virkning fra
datoen for dens modtagelse.
Artikel 29
1. Enhver tvist mellem to eller flere deltagende stater vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke bilægges
ved forhandling, skal på begæring af en af parterne overgives
til voldgift. Hvis parterne ikke inden seks måneder fra datoen
for begæringen om voldgift kan blive enige om foranstaltning af
voldgift, kan enhver af disse parter henvise tvisten til Den Internationale
Domstol ved anmodning i overensstemmelse med domstolens statutter.
2. Enhver deltagende stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ratifikation af denne konvention eller ved tiltrædelse hertil
erklære, at den ikke betragter sig bundet af denne artikels stk.
1. De andre deltagende stater er ikke bundet af denne artikels stk.
I i forhold til nogen stat, som har taget et sådant forbehold.
3. Enhver deltagende stat, som har taget forbehold i overensstemmelse
med denne artikels stk. 2, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold
ved meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 30
Denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske
og spanske tekst er af samme gyldighed, skal deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt
bemyndigede, underskrevet denne konvention.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. april 1983 hos
De Forenede Nationers generalsekretær.
Konventionen trådte i henhold til artikel 27, stk. 1, i kraft
den 3. september 1981 og trådte for Danmarks vedkommende i henhold
til artikel 27, stk. 2, i kraft den 21. maj 1983.
Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt
konventionen:
Barbados, Bhutan, Bulgarien, Canada, Cap Verde, Colombia, Congo, Cuba,
Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Etiopien,
Filippinerne, Gabon,
Guatemala, Guinea. Guyana, Haiti, Honduras, Den hviderussiske socialistiske
Sovjetrepublik. Jugoslavien, Kina, Laos, Mexico, Mongoliet, Nicaragua,
Norge, Panama, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Rwanda, El Salvador,
Sovjetunionen, Sri Lanka, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Sverige,
Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske socialistiske
Sovjetrepublik, Ungarn, Uruguay, Vietnam og Østrig.
Følgende lande har taget forbehold over for artikel 29, stk.
1 (vedrørende bilæggelse af tvister):
Bulgarien, Cuba, Egypten, Etiopien, Den hviderussiske socialistiske
Sovjetrepublik, Kina, Mongoliet, Polen, Rumænien, El Salvador,
Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den
ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn samt Vietnam.
Egypten har endvidere taget visse forbehold over for artikel 9, stk.
2 (vedrørende børns statsborgerret) og over for artikel
16 (vedrørende afskaffelse af diskrimination imod kvinder i alle
ægteskabs- og familieforhold).
Østrig har taget forbehold med hensyn til anvendelsen af artikel
7 (b) for så vidt angår de væbnede styrker, samt visse
forbehold med hensyn til artikel 11 (vedrørende særlig
beskyttelse af kvinder på arbejdsmarkedet).
Udenrigsministeriet, den 9. september 1983
Uffe Ellemann-Jensen |
