Konvention

De i denne konvention deltagende stater,

som bemærker, at De Forenede Nationers pagt bekræfter troen på
fundamentale menneskerettigheder, på det enkelte menneskes personlige
værdighed og værd og på mænds og kvinders lige rettigheder,

som bemærker, at verdenserklæringen om menneskerettighederne bekræfter
princippet om utilstedeligheden af diskrimination og kundgør, at alle
mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver har
krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen, uden
forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på grund af
køn,

som bemærker, at de stater, der deltager i de internationale
menneskerettighedskonventioner, har pligt til at sikre mænd og kvinder lige
ret til at nyde alle økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og
politiske rettigheder,

som tager i betragtning de internationale konventioner, der under De
Forenede Nationers og særorganisationernes auspicier er indgået til fremme
af lige rettigheder for mænd og kvinder,

som endvidere bemærker de resolutioner, erklæringer og anbefalinger, som
er vedtaget af De Forenede Nationer og særorganisationerne til fremme af
lige rettigheder for mænd og kvinder,

som imidlertid er bekymrede over, at der trods disse forskellige
konventioner, erklæringer m.v. fortsat sker en omfattende diskrimination
imod kvinder,

som erindrer om, at diskrimination imod kvinder er i strid med
principperne om lige rettigheder og respekt for menneskets værdighed,
hindrer kvinder i på lige fod med mænd at deltage i deres lands politiske,
sociale, økonomiske og kulturelle liv, hæmmer fremgang i samfundets og
familiens velstand og vanskeliggør den fulde udvikling af kvinders evner og
muligheder i deres lands og menneskehedens tjeneste,

som ser med bekymring på, at kvinder, hvor der hersker fattigdom, har den
ringeste adgang til føde, sundhed, uddannelse, oplæring,
beskæftigelsesmuligheder og andre fornødenheder,

som er overbevist om, at oprettelsen af den nye økonomiske verdensorden,
byggende på lighed og retfærdighed, vil bidrage betydeligt til at fremme
ligestilling mellem mænd og kvinder,

som understreger, at udryddelse af apartheid, alle former for racisme,
racediskrimination, kolonialisme, neokolonialisme, aggression, fremmed
besættelse og herredømme og indblanding i staters indre anliggender er af
væsentlig betydning for den fulde nydelse af mænds og kvinders rettigheder,

som bekrætrer, at styrkelsen af den internationale fred og sikkerhed,
international afspænding, gensidigt samarbejde mellem alle stater uanset
deres sociale og økonomiske systemer, almindelig og fuldstændig
nedrustning, især nuklear nedrustning under streng og effektiv
international kontrol, bekræftelse af principperne om retfærdighed, lighed
og gensidige fordele i forholdet mellem landene og virkeliggørelsen af
retten for folkeslag under fremmed- og koloniherredømme og fremmed
besættelse til selvbestemmelse og uafhængighed såvel som respekt for
national suverænitet og territorial integritet, vil fremme social fremgang
og udvikling og dermed bidrage til opnåelsen af fuld ligestilling mel- lem
mænd og kvinder,

som er overbevist om, at et lands fulde og hele udvikling, verdens velfærd
og fredens sag kræver den størst mulige deltagelse af kvinder på lige fod
med mænd på alle områder,

som har for øje kvinders store, endnu ikke fuldt anerkendte bidrag til
familiens velfærd og samfundets udvikling, moderskabets samfundsmæssige
betydning og begge forældres rolle i familien og med hensyn til børnenes
opdragelse, og er opmærksomme på, at kvindens rolle i forplantningen ikke
må danne grundlag for diskrimination, men at børnenes opdragelse kræver, at
ansvaret deles mellem mænd og kvinder og samfundet som helhed,

som er opmærksomme på, at opnåelse af fuld ligestilling mellem mænd og
kvinder kræver en ændring af både mænds og kvinders traditionelle rolle i
samfundet og i familien,

som er besluftet på, at virkeliggøre de principper, der er nedfældet i
erklæringen om afskaffelse af diskrimination imod kvinder, og med dette
formål for øje tage de nødvendige forholdsregler til afskaffelse af en
sådan diskrimination i alle dens former og udtryk,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I
Artikel 1

I denne konvention betyder udtrykket "diskrimination imod kvinder" enhver
kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller
formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige
fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde
eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på
politi-ske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre
områder.

Artikel 2

De deltagende stater fordømmer alle former for diskrimination imod
kvinder, er enige om med alle passende midler og ufortøvet at føre en
politik, der går ud på at afskaffe diskrimination imod kvinder, og påtager
sig med dette mål for øje
a) at optage princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i deres
statsforfatninger eller i anden passende lovgivning, hvis dette ikke
allerede er sket, og gennem lovgivning eller på anden passende måde at
sikre den praktiske gennemførelse af dette princip;
b) at gennemføre passende lovgivning og andre foranstaltninger, herunder
om fornødent sanktionsbestemmelser, der forbyder al diskrimination imod
kvinder;
c) at tilvejebringe retslig beskyttelse af kvinders rettigheder på lige
fod med mænd og gennem kompetente nationale domstole og andre offentlige
institutioner at sikre, at kvinder effektivt beskyttes imod enhver
diskriminerende handling;
d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, der er
diskriminerende imod kvinder, og at sikre, at offentlige myndigheder og
institutioner handler i overensstemmelse med denne forpligtelse;
e) at tage alle passende skridt til at afskaffe diskrimination imod
kvinder fra enhver persons, organisations eller virksomheds side
f) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, for at
ændre eller afskaffe eksisterende love, bestemmelser, skikke og praksis,
som medfører diskrimination imod kvinder
g) at ophæve alle nationale straffebestemmelser, der indebærer
diskrimination imod kvinder.

Artikel 3

De deltagende stater skal på alle, og især på politiske, sociale,
økonomiske og kulturelle områder, tage passende skridt, herunder
lovgivning, for at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang, således at
de får sikkerhed for at kunne udøve og nyde menneskerettigheder og
fundamentale frihedsrettigheder på grundlag af ligestilling med mænd.

Artikel 4

1. Vedtagelse af de deltagende stater af midlertidige særforanstaltninger
med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder skal
ikke betragtes som diskrimination efter definitionen i denne konvention,
men må på ingen måde have til følge, at der opretholdes ulige eller
særskilte normer, og de pågældende foranstaltninger skal ophæves, når
formålet med dem, lige muligheder og ligebehandling, er opnået.
2. De deltagende staters vedtagelse af særlige forholdsregler, herunder de
i denne konvention indeholdte, der tager sigte på at beskytte moderskab,
skal ikke betragtes som diskriminerende.

Artikel 5

De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:
a) for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønster med
henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd,
som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end
det andet, eller på fastlåste kønsroller;
b) for at sikre, at undervisning i familiekundskab omfatter den rette
forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion, og anerkendelse af
mænds og kvinders fælles ansvar for deres børns opdragelse og udvikling dog
således at forstå, at hensynet til børnenes tarv er det vigtigste i alle
tilfælde.

Artikel 6

De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler, herunder
gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver form for handel med
kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution.

Kapitel II
Artikel 7

De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at
afskaffe diskrimination imod kvinder i landets politiske og offentlige liv,
især til at sikre kvinder retten til på lige fod med mænd:
a) at stemme ved alle valg og folkeafstemninger og til at være valgbare
til alle offentligt valgte forsamlinger,
b) at deltage i udformningen og gennemførelsen af regeringens politik, at
beklæde offentlige stillinger og udføre alle offentlige funktioner på alle
planer,
c) at deltage i ikke-statslige organisationer og sammenslutninger inden
for landets offentlige og politiske liv.

Artikel 8

De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at sikre
kvinder mulighed for under samme betingelser som mænd og uden nogen
diskrimination at repræsentere deres regeringer på internationalt plan og
deltage i internationale organisationers arbejde.

Artikel 9

1. De deltagende stater skal tilstå kvinder ligeret med mænd med hensyn
til at erhverve, ændre eller bevare deres statsborgerret. De skal især
sikre, at hverken ægteskab med en udlænding eller ægtemandens ændring af
statsborgerret under ægteskabet automatisk ændrer hustruens statsborgerret,
gør hende statsløs eller påtvinger hende ægtemandens statsborgerret.
2. De deltagende stater skal tilstå kvinder de samme rettigheder som mænd
med hensyn til deres børns statsborgerret.

Kapitel III
Artikel 10

De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at
afskaffe diskrimination imod kvinder på uddannelsesområdet for at sikre dem
ligeret med mænd og især for, på grundlag af ligestilling mellem mænd og
kvinder, at sikre:
a) de samme betingelser for vejledning om højere og faglig uddannelse, for
adgang til at studere ved og tage eksaminer fra undervisningsinstitutioner
af enhver art i land- såvel som byområder; denne ligestilling skal sikres i
børnehaven, i folkeskolen, på tekniske, faglige og højere tekniske
uddannelsesanstalter såvel som under alle former for erhvervsuddannelse;
b) adgang til de samme studieordninger og eksaminer, til at blive
undervist af lærere med samme kvalifikationer og til skolebygninger og
udstyr af samme kvalitet;
c) afskaffelse af enhver fastlåst opfattelse af kønsrollerne på alle trin
og i alle former for uddannelse ved støtte til fællesundervisning og andre
former for undervisning, der kan medvirke til opnåelsen af dette formål og
især ved revision af lærebøger og skoleprogrammer og ved tilpasning af
undervisningsmetoder;
d) samme muligheder for at udnytte stipendier og anden studiestøtte;
e) samme muligheder for adgang til efteruddannelse, herunder
voksenundervisning, og programmer til at opøve praktiske færdigheder i at
læse og skrive og især til undervisning, der har til formål tidligst muligt
at formindske en eventuelt bestående uddannelseskløft mellem mænd og
kvinder;
f) formindskelse af kvindelige studerendes frafaldshyppighed under
uddannelsen og tilbud om undervisning til piger og kvinder, der har forladt
skolen før tiden;
g) samme muligheder for at deltage aktivt i sport og legemsøvelser;
h) adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed og trivsel
sikres, herunder oplysning og rådgivning om familieplanlægning.

Artikel 11

1. De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at
afskaffe diskrimination imod kvinder på arbejdsmarkedet for, på grundlag af
ligestiling mellem mænd og kvinder, at sikre de samme rettigheder, især
hvad angår:
a) retten til arbejde som en umistelig ret for alle mennesker;
b) retten til samme beskæftigelsesmuligheder, herunder at samme
udvælgelseskriterier anvendes ved ansættelse;
c) retten til frit valg af erhverv og beskæftigelse, retten til
forfremmelse, tryghed i ansættelsen og til alle goder og arbejdsvilkår samt
retten til at modtage erhvervsuddannelse og omskoling, herunder
lærepladser, videregående erhvervsuddannelse og periodisk efteruddannelse;
d) retten til ens vederlag, herunder særlige ydelser, og til ligeløn for
arbejde af lige værdi såvel som til ligebehandling ved vurderingen af
arbejdetskarakter;
e) retten til sociale ydelser, især i tilfælde af pensionering,
arbejdsløshed, sygdom, invaliditet og alderdom og uarbejdsdygtighed af
anden årsag såvel som retten til ferie med løn;
f) retten til sundhedsbeskyttelse og til sikkerhed på arbejdspladsen,
herunder sikring af forplantningsevnen.

2. Med henblik på at forhindre diskrimination imod kvinder på grund af
ægteskab eller moderskab og for at beskytte deres effektive ret til arbejde
skal de deltagende stater træffe passende foranstaltninger til:
a) at forbyde, under pålæggelse af sanktioner, afskedigelse på grund af
graviditet eller barselsorlov og diskrimination ved afskedigelse på grund
af ægteskabelig stilling;
b) at indføre barselsorlov med løn eller med tilsvarende sociale ydelser
uden tab af hidtidig ansættelse, anciennitet eller sociale tilskud;
c) at fremme nødvendige sociale støtteordninger, der kan sætte forældre i
stand til at forene familieforpligtelser med arbejdsansvar og til at
deltage i samfundslivet især ved at virke for oprettelsen og udbygningen af
et net af børnepasningsordninger;
d) at sørge for særlig beskyttelse af gravide kvinder, som udfører arbejde
af en art, der bevisligt er skadeligt for dem.

3. Beskyttelseslovgivning vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne
artikel, skal med mellemrum tages op til fornyet overvejelse i Iyset af
videnskabelig og teknologisk viden og skal i nødvendigt omfang revideres,
ophæves eller udbygges.

Artikel 12

1. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger til at
afskaffe diskrimination imod kvinder på sundhedsområdet for, på grundlag af
ligestilling mellem mænd og kvinder, at sikre adgang til lægebehandling og
sundhedspleje, herunder familieplanlægning.
2. Uanset bestemmelserne i foranstående stk. 1 skal de deltagende stater
sikre kvinder passende og om nødvendigt gratis bistand i forbindelse med
graviditet og nedkomst og i tiden efter fødslen såvel som tilstrækkelig
ernæring under graviditet og amning.

Artikel 13

De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger til at
afskaffe diskrimination imod kvinder på andre områder af det økonomiske og
sociale liv for, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, at
sikre de samme rettigheder, især:
a) retten til sociale familieydelser;
b) retten til at optage banklån, belåne fast ejendom og opnå andre former
for økonomisk kredit;
c) retten til at deltage i fritidsaktiviteter og sportsudøvelse samt i
aktiviteter på alle områder inden for kulturlivet.

Artikel 14

1. De deltagende stater skal tage hensyn til landbokvinders særlige
problemer og den betydelige rolle, de spiller for deres families økonomiske
overleven, herunder deres arbejde i sektorer med naturaløkonomi, og skal
træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at denne konventions
bestemmelser finder anvendelse på kvinder i landområder.

2. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger til at
afskaffe diskrimination imod kvinder i landområder med henblik på at sikre,
at de, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, deltager i og
opnår udbytte af udviklingen i landområder, og især til at sikre disse
kvinder retten til:
a) at deltage i udarbejdelsen og virkeliggørelsen af udviklingsplaner på
alle niveauer;
b) at få adgang til tilstrækkelig sundhedspleje, herunder til oplysning,
rådgivning og hjælp med hensyn til familieplanlægning;
c) at få direkte andel i sociale sikringsordninger;
d) at have adgang til alle former for oplæring og uddannelse, formelt
såvel som uformelt, herunder opøvelse af praktiske færdigheder i at læse og
skrive, ligesom til at kunne nyde godt af enhver efter- og videreuddannelse
bl.a. for at fremme deres tekniske færdigheder;
e) at organisere selvhjælpsgrupper og andelsforetagender for at opnå lige
adgang til økonomiske muligheder ved beskæftigelse eller selvstændig
virksomhed;
f) at deltage i alle det lokale samfunds aktiviteter;
g) at få adgang til landbrugets kredit- og lånemuligheder,
afsætningsfaciliteter, passende teknologi og ligebehandling ved land- og
landbrugsreformer såvel som ved planer om omfordeling af jordbrugsområder:
h) at have passende levevilkår, herunder især med hensyn til bolig,
sanitære forhold, elektricitets- og vandforsyning, transport og
kommunikation.

Kapitel IV
Artikel 15

1. De deltagende stater skal sikre, at kvinder og mænd stilles lige for
loven.
2. De deltagende stater skal i borgerlige retsforhold tilsta kvinder samme
retlige handleevne som mænd og samme muligheder for at udøve denne. De skal
især give kvinder ligeret med hensyn til indgåelse af aftaler og rådighed
over ejendom, og de skal behandle dem lige på alle processtadier ved
domstolene. 3. De deltagende stater er enige om. at alle kontrakter og alle
andre private dokumenter, hvis retsvirkning tager sigte på at indskrænke
kvinders retlige handleevne, skal anses for ugyldige.
4. De deltagende stater skal tilstå mænd og kvinder de samme rettigheder
med hensvn til lovgivning om personers ret til at færdes frit og til frit
at vælge bopæl og domicil.

Artikel 16

1. De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at
afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og
skal, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, især sikre:

a) samme ret til at indgå ægteskab;
b) samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at indgå ægteskab med
deres frie og uforbeholdne samtykke;
c) samme rettigheder og ansvar under ægteskabet og ved dets opløsning;
d) samme rettigheder og ansvar som forældre i forhold, der vedrører deres
børn, uanset deres ægteskabelige stilling. Det vigtigste er i alle tilfælde
børnenes tarv;
e) samme rettigheder til frit og under ansvar at bestemme antallet af
deres børn og intervallerne mellem dem og til at få adgang til oplysning,
undervisning og midler, der gør dem i stand til at udøve disse rettigheder;
f) samme rettigheder og ansvar med hensyn til forældremyndighed, værgemål
og formynderskab samt adoption af børn eller i forhold til lignende
retsinstitutter, om disse findes i det nationale retssystem. Det vigtigste
er i alle tilfælde børnenes tarv;
g) samme personlige rettigheder som ægtemand og hustru, herunder retten
til at vælge efternavn, erhverv og arbejde;
h) samme rettigheder for begge ægtefæller med hensyn til ejendomsret,
erhvervelse, bestyrelse, administration, nydelse og rådighed over ejendom,
enten uden eller mod vederlag.
2. Børns forlovelse eller ægteskab skal være uden retsvirkning, og der
skal tages ethvert fornødent skridt, herunder lovgives, for at få fastsat
en mindstealder for indgåelse af ægteskab og gøre registrering af indgåelse
af ægteskab i et officielt register obligatorisk.

Kapitel V
Artikel 17

1. Til behandling af spørgsmålet om, hvilke fremskridt der er nået med
hensyn til gennemførelsen af denne konvention, nedsættes en komite
vedrørende afskaffelse af diskrimination imod kvinder (i det følgende
betegnet komiteen), som på det tidspunkt, konventionen træder i kraft, skal
bestå af 18, og efter at 35 af de deltagende stater har ratificeret eller
tiltrådt konventionen, af 23 eksperter af høj moralsk standard og med
sagkundskab på de områder, konventionen omfatter. Eksperterne vælges af de
deltagende stater blandt deres egne statsborgere og virker i deres
personlige egenskab; der tages ved valget hensyn til en rimelig geografisk
fordeling og til repræsentation af såvel de forskellige kulturformer som de
vigtigste retssystemer.
2. Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning ud fra en liste over
personer, der er opstillet af de deltagende stater. Hver deltagende stat
kan opstille en person blandt sine egne statsborgere.
3. Det første valg finder sted seks måneder efter denne konventions
ikrafttrædelsesdato. Mindst tre måneder før tidspunktet for hvert valg
anmoder De Forenede Nationers generalsekretær skriftligt de deltagende
stater om inden to måneder at foreslå kandidater. Generalsekretæren
udarbejder en alfabetisk liste over samtlige således foreslåede personer
med angivelse af de deltagende stater, der har indstillet dem, og
fremsender den til de deltagende stater.
4. Valg af komiteens medlemmer finder sted på et af De Forenede Nationers
generalsekretær indkaldt møde med de deltagende stater i De Forenede
Nationers hovedsæde. På dette møde, hvor tilstedeværelse af to tredjedele
af de deltagende stater udgør et beslutningsdygtigt flertal, indvælges de
kandidater i komiteen, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de
stemmer, som de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for
deltagerstaterne afgiver.
5. Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire år. Funktionstiden
for ni af de medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter
to års forløb; straks efter det første valg udpeges disse ni medlemmer ved
lodtrækning foretaget af komiteens formand.
6. Valget af fem supplerende medlemmer af komiteen afholdes i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 2, 3 og 4, efter
at den 35. stat har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Funktionstiden
for to af de supplerende medlemmer, der vælges ved denne lejlighed, udløber
efter to års forløb, og disse to medlemmer udpeges ved lodtrækning
foretaget af komiteens formand.
7. Ved tilfældigt opstået ledighed udpeger den deltagerstat, hvis ekspert
er ophørt at fungere som medlem af komiteen, med forbehold af komiteens
godkendelse en anden ekspert blandt sine statsborgere.
8. Komiteens medlemmer modtager, med godkendelse af De Forenede Nationers
generalforsamling, vederlag af De Forenede Nationers midler på sådanne
vilkår og betingelser, som generalforsamlingen måtte fastsætte under
hensyntagen til betydningen af komiteens opgaver.
9. De Forenede Nationers generalsekretær stiller personale og øvrige
hjælpemidler til rådighed for komiteen i det omfang, det er nødvendigt for,
at komiteen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne
konvention.

Artikel 18

1. De deltagende stater forpligter sig til med henblik på behandling i
komiteen at aflægge beretning til De Forenede Nationers generalsekretær om
de lovgivningsmæssige, retlige, administrative eller andre
foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af konventionens
bestemmelser, og om de fremskridt, der er gjort i denne henseende:
a) inden et år, efter at konventionen er trådt i kraft for den pågældende
stat;
b) herefter mindst hvert fjerde år samt yderligere, når komiteen udbeder
sig det.

2. I beretningerne kan angives forhold og vanskeligheder, som har
indflydelse på, i hvilken udstrækning forpligtelserne i henhold til denne
konvention opfyldes.

Artikel 19

1. Komiteen vedtager selv sin forretningsorden.
2. Komiteen vælger sin formand m.v. for en to-årig periode.

Artikel 20

1. Komiteen afholder normalt årlige møder af ikke over to ugers varighed
med henblik på at behandle de beretninger, der er afgivet i
overensstemmelse med artikel 18 i denne konvention.
2. Komiteens møder afholdes normalt i De Forenede Nationers hovedsæde
eller et andet passende sted efter komiteens bestemmelse.

Artikel 21

1. Komiteen aflægger gennem Det Økonomiske og Sociale Råd årlige
beretninger til De Forenede Nationers generalforsamling om sin virksomhed
og kan fremsætte forslag og almindelige anbefalinger på grundlag af den
gennemgang, den har foretaget af beretninger og oplysninger fra de
deltagende stater. Sådanne forslag og almindelige anbefalinger skal optages
i komiteens beretning tillige med eventuelle kommentarer fra de deltagende
stater.
2. Generalsekretæren fremsender komiteens beretninger til
kvindekommissionen til underretning.

Artikel 22

Særorganisationerne er berettiget til at være repræsenteret under
behandlingen af spørgsmålet om gennemførelsen af bestemmelser i denne
konvention, som falder inden for deres sagsområde. Komiteen kan opfordre
særorganisationerne til at flægge beretning om konventionens gennemførelse
på felter, som falder inden for deres sagsområder.

Kapitel VI
Artikel 23

Intet i denne konvention har indvirkning på nogen bestemmelse, som
bidrager mere til opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder, og som
er indeholdt i
a) en deltagende stats lovgivning eller
b) i nogen anden international konvention, traktat eller aftale, der
gælder for den pågældende stat.

Artikel 24

De deltagende stater påtager sig på nationalt plan at vedtage alle
nødvendige forholdsregler, der tilsigter den fulde virkeliggørelse af de
rettigheder, der anerkendes i denne konvention.

Artikel 25

1. Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater.
2. De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne konvention.
3. Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal
deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.
4. Denne konvention står åben for tiltrædelse af alle stater Tiltrædelse
finder sted ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De Forenede
Nationers generalsekretær.

Artikel 26

1. Anmodning om revision af denne konvention kan når som helst fremsættes
af en hver deltagende stat ved skriftlig meddelelse til De Forenede
Nationers generalsekretær.
2. De Forenede Nationers generalforsamling beslutter herefter, om der skal
træffes foranstaltninger i anledning af en sådan anmodning og i givet fald
hvilke.

Artikel 27

1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag efter datoen for
deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos
De Forenede Nationers generalsekretær.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne konvention efter
deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument,
træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter datoen for
deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28

1. De Forenede Nationers generalsekretær skal modtage og til alle stater
rundsende teksten til forbehold, der tages af stater ved ratifikationen
eller tiltrædelsen.
2. Et forbehold, der er uforeneligt med denne konventions hensigt og
formål~ er ikke tiIladeligt.
3. Forbehold kan til enhver tid tilbagekaldes ved meddelelse herom til De
Forenede Nationers generalsekretær, som derpå skal underrette alle stater
herom. En sådan meddelelse får virkning fra datoen for dens modtagelse.

Artikel 29

1. Enhver tvist mellem to eller flere deltagende stater vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke bilægges ved
forhandling, skal på begæring af en af parterne overgives til voldgift.
Hvis parterne ikke inden seks måneder fra datoen for begæringen om voldgift
kan blive enige om foranstaltning af voldgift, kan enhver af disse parter
henvise tvisten til Den Internationale Domstol ved anmodning i
overensstemmelse med domstolens statutter.
2. Enhver deltagende stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller
ratifikation af denne konvention eller ved tiltrædelse hertil erklære, at
den ikke betragter sig bundet af denne artikels stk. 1. De andre deltagende
stater er ikke bundet af denne artikels stk. I i forhold til nogen stat,
som har taget et sådant forbehold.
3. Enhver deltagende stat, som har taget forbehold i overensstemmelse med
denne artikels stk. 2, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved
meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 30

Denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og
spanske tekst er af samme gyldighed, skal deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndigede,
underskrevet denne konvention.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. april 1983 hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
Konventionen trådte i henhold til artikel 27, stk. 1, i kraft den 3.
september 1981 og trådte for Danmarks vedkommende i henhold til artikel 27,
stk. 2, i kraft den 21. maj 1983.
Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt konventionen:

Barbados, Bhutan, Bulgarien, Canada, Cap Verde, Colombia, Congo, Cuba,
Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, Etiopien,
Filippinerne,Gabon, Guatemala, Guinea. Guyana, Haiti, Honduras, Den
hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik. Jugoslavien, Kina, Laos, Mexico,Mongoliet, Nicaragua, Norge, Panama, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Rwanda, E
l Salvador, Sovjetunionen, Sri Lanka, St. Lucia, St. Vincent og
Grenadinerne, Sverige, Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik,
Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn, Uruguay, Vietnam og
Østrig.
Følgende lande har taget forbehold over for artikel 29, stk. 1 (vedrørende
bilæggelse af tvister):
Bulgarien, Cuba, Egypten, Etiopien, Den hviderussiske socialistiske
Sovjetrepublik, Kina, Mongoliet, Polen, Rumænien, El Salvador,
Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den
ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn samt Vietnam.
Egypten har endvidere taget visse forbehold over for artikel 9, stk. 2
(vedrørende børns statsborgerret) og over for artikel 16 (vedrørende
afskaffelse af diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og
familieforhold).
Østrig har taget forbehold med hensyn til anvendelsen af artikel 7 (b) for
så vidt angår de væbnede styrker, samt visse forbehold med hensyn til
artikel 11 (vedrørende særlig beskyttelse af kvinder på arbejdsmarkedet).

Udenrigsministeriet, den 9. september 1983

Uffe Ellemann-Jensen