FORSIDEN   |  SPØRG REDAKTIONEN   |  OM SITET

Om udviklingsteori, udviklingsstrategi og -politik

Mens vi venter på miraklet - Udviklingsmålene mod 2015
Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen

(INDLEDNING TIL TIDSKRIFTET: DEN NY VERDEN 1, 2005, DIIS)


De otte 2015-mål  

Bekæmpe fattigdom og sult  

Sikre grundskoleuddannelse for alle inden 2015

Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder

Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden

Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder

Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme,
der truer menneskeheden, inden 2015

Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling

Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

(fra
DANIDA’s hjemmeside)

 

2015 Målene


2015 Målene er det officielle danske navn for de internationale udviklingsmål frem mod år 2015, på engelsk kaldet Millenium Development Goals. De 8 udviklingsmål, 18 delmål og 48 indikatorer siges at udspringe af den Årtusindeerklæring (United Nations Millennium Declaration) som verdens ledere vedtog i FN i september 2000. Men de ligger først autoritativt beskrevne i generalsekretær Annans rapport til generalforsamlingen et år senere. Faktisk var de kun en mindre del af et større kompleks af udviklingsmål. Først i et bilag skilles Udvikling og udryddelse af fattigdommen ud til særlig behandling og harmonisering, benævnt 2015 Målene.
 
Årtusinderklæringen og 2015 Målene sammenfatter udviklingsmål fastsat på en række internationale konferencer og topmøder i løbet af 1990erne samt Johannesburg og Monterrey i dette århundrede. Deres styrke siges netop at ligge i at de ses i sammenhæng og at så mange lande er forpligtigede til at arbejde for deres gennemførelse i sammenhæng! Denne lidt blandede oprindelse er måske baggrunden for at forskellige organisationer synes ret usikre på målenes præcise historik og har forskellige tekstversioner på deres hjemmesider – og når de så oven i købet skal oversættes, bliver forvirringen rigtig udbredt (se FN’s, UNDP’s og DANIDA’s hjemmesider).
 
Fem år efter Milleniumtopmødet, i efteråret 2005, afholder FN det første topmøde hvor fremskridtene mod 2015 Målene skal bedømmes og resultaterne af et omfattende FN-forskningsprojekt, Milleniumprojektet, under ledelse af professor Jeffrey D. Sachs, skal fremlægges. Projektet skal foreslå hvad der skal gøres for at nå målene, og (måske især?) beregne hvad det vil koste. Mange gisninger går på at noget der ligner en fordobling af bistanden er påkrævet, hvilket dog stadig er mindre end de 0,7% af deres BNP som i-landene har forpligtet sig til at yde. Om i-landene får sværest ved at imødekomme dette krav eller kravet om handelsindrømmelser, eller om ulandenes forpligtelser på målrettede ydelser,  eller til syvende og sidst kravene om at demokratisere og liberalisere skal vise sig at være de værste barierer, er slet ikke givet – og er nogen af de spørgsmål dette nummer af Den Ny Verden vil tage op.
 
Jannik Boesen, cand.scient.pol, seniorforsker, DIIS, Stig Jensen, cand.scient.pol. ekstern lektor, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, og Henrik Nielsen, cand.scient.soc, forsker, DIIS.
 

Referencer

http://2015.danida.dk/da
http://2015.danida.dk/da/menu/2015maalene

Du kan finde resten af Jannik Boesens, Stig Jensens og Henrik Nielsens artikel og læse mere om 2015-målene på følgende link (pdf.fil): http://www.diis.dk/sw12712.asp

Du kan også bestille hele den pågældende udgave af tidsskriftet ’Den Ny Verden’ her: http://www.diis.dk/sw14983.asp