INDLEDNING TIL TIDSKRIFTET: DEN NY VERDEN 3, 2003, CUF

En omfattende sag

Susanne Possing

Dette nummer af Den Ny Verden handler om de såkaldte Poverty Reduction Strategy Papers, PRSP. En kompleks og mangesidet bistandsform, som i dag i mangt og meget sætter dagsordenen for fattigdomsbekæmpelse i Den Tredje Verden.

International kritik af den voldsomme gældsbyrde og de plager, som strukturtilpasningspolitikken i 80’erne og 90’erne påførte udviklingslandenes befolkninger er én faktor. Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds ønske om at arbejde for inddragelsen af fattige lande i en global økonomisk integration en anden. Begge var i spil, da PRSP (som vi på dansk kalder fattigdomsstrategierne) så dagens lys i 1999.

PRSP blev introduceret af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond som ramme for finansiel støtte til økonomiske og sociale reformer i en række udviklingslande. Som overordnet plan for et lands udviklingsprioriteter lægger PRSP vægt på nationalt ejerskab og øget donorkoordination, samtidig med at konceptet har ændret betingelserne for gældslettelse og låntagning i de såkaldte HIPC-lande (Heavily Indebted Poor Countries).

Det erklærede formål med PRSP er at bistå regeringerne med at udvikle mere effektive strategier til bekæmpelse af fattigdom. Strategien skal godkendes af Verdensbanken og Valutafonden, hvorefter den vil udgøre basis for de betingelser, hvorpå institutionerne kan afgive lån til landet. Endelig vil en godkendt PRSP give adgang til gældeftergivelse under det såkaldte HIPC II-initativ. PRSPer skal udarbejdes i en participatorisk proces, der omfatter inddragelse af civilsamfundet og koordinerede indsatser fra donororganisationerne. Lanceringen har haft omfattende betydning for bistandspolitikken. Alle væsentlige aktører er berørt, dvs. de internationale finansinstitutioner, det overvejende flertal af multi- og bilaterale donorer, modtagerlandenes regeringer, private og offentlige institutioner samt civilsamfundsorganisationer i 79 lande. Især blandt multi- og bilaterale donorer har PRSP vundet bred tilslutning.

Vi finder her en konsensus om PRSP, som ikke helt deles af civilsamfundene, hverken i Syd eller i Nord. Langt de fleste donorer baserer nu deres landestrategier på PRSPerne, og PRSP søges i stigende grad også operationaliseret som redskab til opnåelse af Millennium Udviklingsmålene, de såkaldte 2015-mål.

PRSP er dermed blevet en faktor i udviklingsbistanden, som har konsekvenser for tilrettelæggelse og gennemførelse af langt de fleste programmer vedrørende fattigdomsbekæmpelse. PRSP har indflydelse på alle centrale udviklings-spørgsmål, såsom forståelse og analyse af fattigdom, makro-økonomisk politik og planlægning, gældslettelse, regeringsførelse, integration af køn og miljø i national udviklingsplanlægning, sektorprogramstøtte, forholdet mellem offentlig og privat sektor, deltagerorienteret planlægning, relationer mellem donorer og modtagerlande samt støtte til civilsamfunds-organisationer.

Introduktionen af PRSP rejser ikke alene spørgsmålet, om disse politikker vil føre til forbedret fattigdomsbekæmpelse, men stiller også nye spørgsmål om, hvorvidt donor-kravet om inddragelse af bredere grupper, herunder fra det civile samfund, kan styrke demokratiseringsprocesser i landene.

Den allerede omfattende litteratur på området antyder, at svarene peger i retning af et både-og: samtidig med, at PRSP aftegner nye former for statslig disciplinering og regulering, synes den omfattend mobilisering i dele af offentligheden at indikere udvidede muligheder for politisk råderum og frihed for visse grupper. De civilsamfunds-grupper, som er involveret i PRSP-processerne, indhøster erfaringer med både snævre grænser og nye muligheder for indflydelse på de nationale fattigdomsstrategier. Betydende sammenslutninger i civilsamfundene er blevet skuffede i deres forventninger om at blive hørt, hvad enten det har været med forslag til alternative økonomiske udviklingsplaner eller med ønsker om inddragelse af bredere dele af befolkningen, herunder ikke mindst kvinderne. Omvendt er forbedret samarbejde mellem regering og civilsamfund i visse lande og udbredelse af debat og analyser vedr. fattigdomsbekæmpelse til flere nye grupper eksempler på nye politiske rum, som civilsamfundsdeltagelsen i PRSP har ført med sig.

(…)

Susanne Possing er projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier - Afdelingen for udviklingsforskning.

Du kan finde resten af Susanne Possings artikel og læse mere om fattigdomsstrategierne (PRSP) på følgende link (pdf.fil):

http://www.diis.dk/graphics/CDR_Publications/cdr_publications/dnv/indl033.pdf

Du kan også bestille hele den pågældende udgave af tidsskriftet ’Den Ny Verden’ her:

http://www.diis.dk/graphics/CDR_Publications/cdr_publications/dnv/dnv-03-3.htm