Uddrag af interview med Samir Amin, august 2003

v./ Naima Bouteldja

Den Tredje Verdens Forum – Third World Forum

Samir Amin (f. 1931 i Egypten) er en kendt udviklingsforsker og samtidig en af initiativtagerne til både Third World Forum og det mere kendte World Social Forum, som er årlige, verdensdækkende møder for organisationer og enkeltpersoner, der er kritiske overfor den kapitalistiske verdensorden.

Skaber den nye globale bevægelse, der øger sammenhængen mellem Nord og Syd, ikke problemer for argumentet om 'de-linking', altså at lande i Den Tredje Verden har brug for at bryde med den kapitalistiske udviklingsmodel og finde en anden måde at udvikle sig på..?

De-linking er fortsat nøglen. Kapitalismen i sin globaliserende form fører til en udvidelse af kløften mellem centeret og periferien (på normalt sprog: Nord og Syd). Det er ikke muligt at "indhente de andre" ved at forblive forbundet med den kapitalistiske tænkemåde. Vi er nødt til at bryde med denne tænkning. Det er sådan, jeg forstår 'de-linking'. Men 'de-linking' handler ikke om at løbe væk fra resten af verden – og det handler heller ikke om selvforsyning. 'De-linking' er den modsatte strategi til den, som de dominerende kapitalistiske kræfter foreslår – og som opfordrer os til at "tilpasse" os den magtfulde strøm, som flyder fra den kapitalistiske ekspansions logik. 'De-linking' indebærer et krav om, at Nord tilpasser sig udviklingen i Syd. Det hele handler om at arbejde for en anden globalisering.

(…)

Hvor befinder anti-kapitalisme-bevægelsen i Den Tredje Verden sig i dag?

Bevægelsen i Afrika syd for Sahara er mere udviklet dér, hvor der er en højere grad af demokratisk frihed, som sætter mennesker i stand til at organisere folkelige protester og demonstrationer. Det er tilfældet i Sydafrika, hvor bevægelsen er stærk og har mobiliseret hundredtusinder af demonstranter på gaden, specielt i sammenhæng med særlige møder. Bevægelsen er meget svagere i andre stater i Syd, ja påfaldende svag i arabiske og asiatiske lande, hvor der er betydelige demokratiske restriktioner.

(…)

Er du optimist?

Jeg er en optimist på samme måde, som Rosa Luxembourg beskrev det i 1918: At menneskeheden på det tidspunkt i historien ved afslutningen af 1. verdenskrig stod over for et valg mellem "socialisme eller barbarisme". Altså, at det kapitalistiske system begrænses af dets iboende tendens til at blive mere og mere barbarisk. På det tidspunkt var 1. verdenskrig allerede ved at være en temmelig barbarisk sag. Jeg tror, at valget mellem socialisme eller barbarisme er mere virkeligt, mere relevant i dag, end det var, da Rosa Luxembourg skrev, mere relevant, end det nogensinde har været før.

Jeg tror ikke på ideen om, at retfærdigheden altid vil sejre, eller at masserne nødvendigvis vil få overhånd til sidst. Jeg tror på, at historien skal give folket lov til at sejre, og at den menneskelige fornuft kan lade folket tage styringen. Men jeg er ikke overbevist om, at dette vil komme til at ske. Så valget for menneskeheden står fortsat klart.

Oversættelse: Inge Duus Hjortlund