At
læse en tabel - overblik:
(Se tabellen i højre
spalte)
1) For at forstå en tabel
er det vigtigt, at du først læser og forstår tabellens overskrift.
Altså
Hvad handler tabellen om?
2) Dernæst skal du danne dig et
overblik over hele tabellen:
Hvilke årstal er med?
Hvilke områder/emner er med?
Hvilke tal er med?
- I hvilken størrelsesorden/enhed?
- Er der både "antals-tal" og "procent-tal"/eller
andre bearbejdede tal f.eks.: indeks-tal?
4) Er der en forklaring eller note
til tabellen og hvad siger den?
Bemærk at hvis der både er
en tabel og en figur om et emne, så står der som regel flest
forklaringer og noter ved tabellen.
Hvor stammer tallene fra? Hvad er
tabellens kilde?
Er der grund til at være på vagt? - Er kilden troværdig?
At læse en tabel -
analyse:
Først nu kan du begynde at uddrage oplysninger fra tabellen, at
analysere den.
Det lyder besværligt - men hvis du gør tingene ordentligt fra en start
af, lover jeg dig, at det ender med, at blive meget lettere at forstå
og arbejde med tal og tabeller.
En tabel indeholder ofte mange
"historier". Det er som ringe i vandet: man kan tage en enkelt
oplysning ud:
- I 2001 var der 6.130
mio. (millioner) mennesker - altså over 6 mia. (milliarder) i
verden. Det er i sig selv interessant.
- Men hvad med udviklingen fra 1750 - 1998 og videre frem mod 2050?
- Og hvad med fordelingen på verdensdele?
Prøv at sammenligne udviklingen i
befolkningstallet i Europa og i Afrika fra 1750 til 2050.
Procenttallene: Tabellen indeholder både
antals-tal og procent-tal. Det gør det ikke lettere! - men samtidig åbner
det op for nogle nye historier:
Hvor mange procent af verdens befolkning
boede i Afrika og i Europa i 1750?
Hvordan forventes situationen at blive i 2050?
Og så den svære: Hvordan kan det være,
at Europas andel af befolkningen (procent-tallet) falder - når
folketallet - trods nedgangen fra 1998-2050 - er steget fra 1750-2050?
Når du/I har fundet svaret, har du lært
noget vigtigt om tabeller, der indeholder udviklingstal.
At læse en tabel -
kritik:
Hvor sikre tror du vi kan være på tabellens tal for 1750 og 2050?
Vi kan naturligvis ikke være sikre. Der er en stor usikkerhed for begge
årstals vedkommende. Tallene for 1750 er baseret på skøn - og
forskellige skøn giver forskellige resultater! Tallene for 1750 kan
meget vel være op til 100 mio. mennesker forkerte.
Tallene for 2050 er prognosetal, dvs. baseret på nogle forudsætninger
om fødselshyppighed og dødshyppighed, som ingen kan være sikre på
holder. Hvis man ændrer på forudsætningerne - ændres resultatet. Afhængigt
af forudsætningerne gætter fremtidsforskere nu på at der lever
mellem ca. 8 mia. og ca. 10 mia. mennesker i verden i 2050. Tabellen
siger lidt under 9 mia.
At læse en figur
For at forstå en figur skal du gøre det samme som ved tabeller: Dvs.
overblik, analyse og kritik. Prøv at gennemgå figuren ligesom
tabellen.
I eksemplet er indtegnet en kurve, der
viser udviklingen i verdens befolkningstal fra 1750-2050. Af kurven
fremgår det, at der i år 1800 var 1 mia. mennesker i verden. Hvor
mange var der i år 1950? eller i år 2000? Eller den anden vej: Ca. hvornår nåede man 2 mia. mennesker i verden?
Om kurver
Kurver er velegnede til at vise en udvikling i løbet af et stykke tid.
Og tiden kan være dage, måneder, år!
I eksemplet er der tale om år - mange år! Men man kan også lave
kurver, der viser udviklingen over kort tid: F.eks. antal biler på
skolens parkeringsplads kl. 12.00 fra mandag til søndag.
Kurver kræver to akser. Ofte en akse med tid (x-aksen) og en akse med
det det handler om (y-aksen).
De to akser danner tilsammen et koordinatsystem.
Når du selv skal tegne en kurve, er det en god regel at lave x-aksen og
y-aksen lige lange - ligesom i eksemplet.
Hvad tror du, der ville ske, hvis man
f.eks. gjorde x-aksen dobbelt så lang som y-aksen? Eller omvendt:
y-aksen dobbelt så lang som x-aksen?
For at tegne en kurve skal man have
nogle værdier/tal for forskellige ? (eller: dage/måneder). Det er
bedst med et tal for hvert år. Det giver det mest præcise billede. Men
ofte har man ikke tal for alle år og så må man tegne kurven
alligevel.
Om søjlediagrammer (se eksempel)
På siderne her på sitet er der mange figurer af en anden type nemlig: søjlediagrammer,
hvor søjlerne enten står op eller ligger ned. Søjler er gode til at
vise forskelle, f.eks. forskelle på i-lande og u-lande eller forskelle
fra et år til et andet f.eks. antal biler i år 1950 og antal biler i
år 2000. Men de er ikke gode til at vise en udvikling over længere
tid. Til gengæld er de lette at forstå.
Om cirkeldiagrammer (se
eksempel)
Et cirkeldiagram viser noget om
andele af det hele. Når man deler cirklen op i forskellige bidder
minder det om lagkagestykker derfor kaldes et cirkeldiagram også for et
lagkagediagram.
Procent-tal
I tabeller bruger man procenttal på tre
måder:
Procent -vækst:
F.eks.: Hvor mange procent forventes folketallet at stige i Afrika fra
1998 til 2050? (Se tabellen)
Metoden er let nok: Man tager (a) sluttallet, trækker begyndelsestallet
fra og (b) dividerer med begyndelsestallet (og ganger med 100
for at få tallet i procent). Altså:
a) 1.766-749 = 1.017
b) 1.017/749 = 1,35781... gange 100 = 136%
(uden decimaler) /
135,8%
(med
en decimal) / 135,78% (med to
decimaler)
Procent -fordeling:
(I tabellen er der procentfordelinger for årene 1750 og 2050)
Procentfordelinger bruges til at skabe overblik ved at gøre tal
lettere at sammenligne.
Eksempel: Verdens befolkning var i 1998 5.901 mio. Heraf udgjorde
befolkningen i Afrika 749 mio. og i Asien 3.585 mio. (se selv hvor
mange der boede i de andre verdensdele!)
For bedre at kunne sammenligne tallene kan man f.eks. stille spørgsmålet:
Hvor mange procent af verdens befolkning boede i Afrika i 1998?
Metoden er let nok: (a) Man dividerer "i-alt-tallet" - i
dette tilfælde tallet for verdens befolkning - op i tallet for Afrika (og ganger
med 100 for at få tallet i procent).
Altså:
a) 749/5901 = 0,12692.. gange 100 =
12,7%
(med en decimal)
Beregn selv tallet for Asien.
I procentfordelinger bliver
procenterne ofte 100% tilsammen, fordi man som regel tager alle
underopdelingerne med. Det svarer til opdelingen af klassen i drenge
og piger i nedenstående tabel. Men når man i samme tabel
underopdeler klassen efter hårfarve bliver procenttallene tilsammen
mere end 100%.
Så kig godt efter - og stil dig selv spørgsmålet: Hvad bliver
tilsammen 100%?
|
|
Antal |
Procent |
|
Elever i klassen i alt: |
24 |
100,0 |
Piger
|
16 |
66,7 |
heraf:
rødhårede
|
4 |
16,7 |
brunhårede
|
6 |
25,0 |
anden hårfarve
|
6 |
25,0 |
|
Drenge |
8 |
33,3 |
heraf:
brunhårede
|
6 |
25,0 |
anden
hårfarve
|
2 |
8,3 |
Procent
-størrelse:
Hvis du er 168
cm høj, og din
ven er 175 cm høj,
hvor mange
procent er din
ven så højere
end dig??
Igen er metoden
let nok: (og
minder om
procent -vækst):
(a) Man finder
forskellen på
de to tal, dvs.
trækker det
lille tal fra
det store. (b)
Herefter
dividerer man
forskellen med
udgangstallet -
i dette tilfælde
din egen højde
(og ganger med
100 for at få
tallet i
procent).
Altså:
a) 175-168 = 7
b) 7/168 =
0,041666.. gange
100 =
4,2%
(med en
decimal).
Og
husk - både ved
procent
-vækst
og
procent
-størrelse
er
det "udgangstallet/begyndelsestallet"
man dividerer
med!
Indekstal
Indekstal
bruges for at give
overblik. Og
ligesom procenttal
kan de både
belyse noget om vækst
og om størrelse.
Hvor procenttal
ofte angives med
en eller to
decimaler angives
indekstal som
hovedregel uden
decimaler.
Indeks
-vækst:
|
Antal
drenge på
skolen |
|
År: |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
| Antal: |
224 |
220 |
228 |
234 |
238 |
| Indeks
1996=100 |
100 |
98 |
102 |
104 |
106 |
Metode:
Man
sætter
udgangsårets
tal
=
100.
Dvs.
man
dividerer
udgangsårets
tal
op
i
alle
de
andre
tal
i
tabellen
(og
ganger
med
100
for
at
få
et
indekstal).
Altså:
1996
(udgangsåret):
224/224*100=
100
1997:
220/224*100
=
98
1998:
228/224*100
=
102
Prøv
selv
af
efterregne
?
1999
og
2000.
Indeks
-størrelse:
| Pigernes
højde
i
klassen |
| |
Lene |
Marianne |
Lea |
Sissel |
Bodil |
Gennemsnitshøjde |
| cm: |
145 |
157 |
186 |
148 |
165 |
160 |
| Indeks:
gennemsnitshøjde
=
100 |
91 |
98 |
116 |
93 |
103 |
100 |
Metode: Man vælger et tal som man vil bruge som sammenligningsgrundlag - i dette tilfælde gennemsnitshøjden - og sætter det lig 100. Dvs.
Gennemsnitshøjden:
160/160*100
=
100
Lene:
145/160*100
=
91
Marianne:
157/160
=
98
Lea:
186/160*100
=
116
osv.
tjek
selv
om
resten
passer.
Held
og
lykke
med
at
tyde
tabeller
og
figurer
om
u-lande
m.m.
Kilde:
Udarbejdet
for
Danida
af
Geografforlaget/
Karsten
Duus.
|
