Uddrag af interview med Samir Amin, august 2003 v./ Naima Bouteldja Den Tredje Verdens Forum – Third World Forum Samir Amin (f. 1931 i Egypten) er en kendt udviklingsforsker
og samtidig en af initiativtagerne til både Third World Forum og det mere
kendte World Social Forum, som er årlige, verdensdækkende møder for
organisationer og enkeltpersoner, der er kritiske overfor den kapitalistiske
verdensorden. Skaber den nye globale bevægelse, der øger sammenhængen
mellem Nord og Syd, ikke problemer for argumentet om 'de-linking', altså at
lande i Den Tredje Verden har brug for at bryde med den kapitalistiske
udviklingsmodel og finde en anden måde at udvikle sig på..? De-linking er fortsat nøglen. Kapitalismen i sin
globaliserende form fører til en udvidelse af kløften mellem centeret og
periferien (på normalt sprog: Nord og Syd). Det er ikke muligt at
"indhente de andre" ved at forblive forbundet med den
kapitalistiske tænkemåde. Vi er nødt til at bryde med denne tænkning.
Det er sådan, jeg forstår 'de-linking'. Men 'de-linking' handler ikke om
at løbe væk fra resten af verden – og det handler heller ikke om
selvforsyning. 'De-linking' er den modsatte strategi til den, som de
dominerende kapitalistiske kræfter foreslår – og som opfordrer os til at
"tilpasse" os den magtfulde strøm, som flyder fra den
kapitalistiske ekspansions logik. 'De-linking' indebærer et krav om, at
Nord tilpasser sig udviklingen i Syd. Det hele handler om at arbejde for en
anden globalisering. (…) Hvor befinder anti-kapitalisme-bevægelsen i Den Tredje
Verden sig i dag? Bevægelsen i Afrika syd for Sahara er mere udviklet dér,
hvor der er en højere grad af demokratisk frihed, som sætter mennesker i
stand til at organisere folkelige protester og demonstrationer. Det er tilfældet
i Sydafrika, hvor bevægelsen er stærk og har mobiliseret hundredtusinder
af demonstranter på gaden, specielt i sammenhæng med særlige møder. Bevægelsen
er meget svagere i andre stater i Syd, ja påfaldende svag i arabiske og
asiatiske lande, hvor der er betydelige demokratiske restriktioner. (…) Er du optimist? Jeg er en optimist på samme måde, som Rosa Luxembourg
beskrev det i 1918: At menneskeheden på det tidspunkt i historien ved
afslutningen af 1. verdenskrig stod over for et valg mellem "socialisme
eller barbarisme". Altså, at det kapitalistiske system begrænses af
dets iboende tendens til at blive mere og mere barbarisk. På det tidspunkt
var 1. verdenskrig allerede ved at være en temmelig barbarisk sag. Jeg
tror, at valget mellem socialisme eller barbarisme er mere virkeligt, mere
relevant i dag, end det var, da Rosa Luxembourg skrev, mere relevant, end
det nogensinde har været før. Jeg tror ikke på ideen om, at retfærdigheden altid vil
sejre, eller at masserne nødvendigvis vil få overhånd til sidst. Jeg tror
på, at historien skal give folket lov til at sejre, og at den menneskelige
fornuft kan lade folket tage styringen. Men jeg er ikke overbevist
om, at dette vil komme til at ske. Så valget for menneskeheden står
fortsat klart. Oversættelse:
Inge Duus Hjortlund
|