Fra VK-regeringens regeringsgrundlag ultimo november 2001:
Udviklingspolitik - nederst:

Udenrigspolitikken

En udenrigspolitik med profil

Regeringen vil føre en aktiv og engageret dansk Europa-, sikkerheds- og udviklingspolitik. Dan-mark skal være med til at præge den omverden, som under alle omstændigheder vil præge os. Man-ge spørgsmål kan kun løses gennem en fælles indsats og et endnu stærkere internationalt samarbej-de. Verden er blevet stadig mindre, og den stiller os bestandig over for nye udfordringer. De tragi-ske begivenheder den 11. september 2001 er blot det seneste og mest dramatiske udtryk for denne kendsgerning.
I Europa er vi fortsat i færd med at skabe det nye europæiske samarbejde, som omvæltningerne i slutningen af 1980’erne og 1990’erne muliggjorde. Målet er et helt og udelt Europa. Derfor står EU’s og NATO`s udvidelse så centralt i disse år. Danmark skal gå i spidsen og være med til at fremme denne proces. Det handler om sikkerhed og stabilitet. Det handler også om økonomisk vel-stand og velfærd. Ikke kun for landene i Central- og Østeuropa, men også for os selv.

Udvidelsen af EU og NATO finder sted i en verden, som på mange andre måder er i fortsat foran-dring. Danmarks forhold til USA er i den forbindelse af helt central betydning. Vi skal samtidig bidrage til, at Rusland kan finde sin retmæssige plads i denne nye orden, herunder i forholdet til NATO. Endelig skal Danmark fortsat gå i spidsen, når det gælder bistand til udvikling i andre dele af verden, og når det gælder fremme af menneskerettigheder og demokrati.

Europapolitik

I Europapolitikken står vi over for en række meget store udfordringer i de kommende år.

Den største opgave er det danske formandskab for EU i andet halvår af 2002. Igennem et halvt år skal Danmark stå i spidsen for EU. Vi skal drive samarbejdet fremad. Vi skal finde fælles løsninger på de spørgsmål, som skal løses. Og vi skal repræsentere EU over for omverdenen. Det er en opga-ve, som regeringen vil give allerhøjeste prioritet.

Centralt i det danske formandskab vil stå udvidelsen af EU. Danmark vil satse på at afslutte for-handlingerne med op til 10 nye medlemslande. Det er ikke nogen nem opgave. Der vil være behov for stor kompromis-vilje fra såvel ansøgerlandene som EU-landene. Regeringen vil gøre sit yderste for, at dette historiske projekt lykkes i København i december 2002.

Også på andre områder vil der være vigtige opgaver for det danske formandskab. Vi skal fortsætte den fælles indsats mod terror. Vi skal have taget hul på drøftelserne om reformer af EU’s land-brugspolitik. Vi skal definere en ny fiskeripolitik. Vi skal videreudvikle det indre marked, ikke mindst på det finansielle område. Vi skal afslutte arbejdet med skattepakken. Vi skal styrke fødeva-resikkerheden og forbrugerpolitikken. Vi skal føje nye elementer til EU’s miljøpolitik. Og vi skal fortsætte arbejdet med at reformere EU’s institutioner.

Udadtil vil centrale begivenheder være Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Sydafrika og mødet med de asiatiske lande i København, hvor regeringen vil arbejde for et frugtbart samarbejde til gavn for begge parter og dermed fremme den verdensalliance, som blev skabt efter den 11. sep-tember 2001. Vi vil samtidig bidrage til at videreudvikle båndene til de forskellige andre lande og grupper af lande uden for EU. Den transatlantiske forbindelse indtager en særlig position. Inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil vi arbejde for størst mulig enhed i EU’s optræden i forhold til omverdenen, herunder Mellemøsten og Balkan.

Regeringen ser frem til samarbejdet med Europa-Parlamentet, med Kommissionen og med de andre medlemslande om disse opgaver. Regeringen vil, som det er normal praksis, frem-lægge sit program ved formandskabets begyndelse.

Også debatten om Europas fremtid og den kommende regeringskonference i 2004 vil være en cen-tral opgave i de kommende år. Debatten afspejler en dobbelt udfordring: at sikre EU de instrumen-ter, som er nødvendige for at løse de fælles opgaver, og at sikre videreudvikling af EU’s grundlag og institutioner i en retning, som svarer bedre til borgernes ønsker.

Regeringen ønsker et stærkere, men slankere EU. EU skal blive bedre og mere effektiv til at løse de opgaver, som virkelig er grænseoverskridende. Det gælder fx inden for den fælles udenrigs- og sik-kerhedspolitik, flygtningepolitik og bekæmpelse af international kriminalitet, internationale økono-miske spørgsmål, det indre marked og miljø. Men EU skal også blive bedre til at overlade de spørgsmål til medlemslandene, som bedst løses dér. EU skal kun detail-regulere, hvor det er absolut nødvendigt. Derfor er der brug for større klarhed om kompe-tence-delingen i EU. Udarbejdelsen af et kompetencekatalog kan være ét af flere midler til at sikre dette mål.

Regeringen ønsker også på anden måde at skabe større klarhed om EU’s grundlag. EU skal hvile på de værdier og grundlæggende rettigheder, som EU-landene har til fælles. EU’s traktat-grund-lag bør forenkles og organiseres bedre, så det bliver nemmere at gennem-skue og forstå. Samtidig skal der være størst mulig åbenhed om EU’s arbejde – ikke mindst på det lovgivende område.

Regeringen ønsker endelig at styrke demokratiet i EU. Europa-Parlamentet indtager her en central rolle. Vi bør også undersøge mulighederne for en bedre inddragelse af de nationale parlamenter, fx i relation til overholdelse af nærhedsprincippet. Regeringen ser samtidig gerne en større anvendelse af flertalsafgørelser i Rådet. Kommissionen skal bevare initiativretten. Fællesskabsmetoden skal fastholdes.

Regeringen er meget opmærksom på, at udviklingen på de områder, der er omfattet af forbeholdene, udvikler sig hastigt i disse år. Regeringen vil følge udviklingen på disse områder nøje. Regeringen finder, at forbeholdene er i strid med Danmarks interesser. Regeringen anser det samtidig for helt afgørende, at dansk EU-politik på disse områder hviler på det nødvendige folkelige fundament. Op-hævelse af forbeholdene kan kun ske ved ny folkeafstemning.

Sikkerhedspolitik

Danmarks sikkerhedspolitik er forankret i vort medlemskab af NATO og EU. Regeringen vil aktivt tage del i arbejdet i begge organisationer og vil prioritere en udbygning af samarbejdet mellem dem. Regeringen lægger vægt på, at FN og især Sikkerhedsrådet spiller en central rolle i løsningen af de konflikter, verden står overfor. Det er derfor vigtigt, at reformprocessen i FN og FN's rolle i kampen mod terrorisme både fastholdes og styrkes.

NATO er det centrale forum for solidarisk og forpligtende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem hele Europa og USA – og dermed for fred og sikkerhed i vor del af verden. Regeringen vil arbejde for, at NATO viderefører den sikkerhedspolitiske integration i Europa. Dette skal dels ske med en ambitiøs udvidelsesbeslutning på NATO-topmødet i Prag i november 2002, der bl.a. indbyder de tre baltiske lande til optagelse i NATO, dels gennem opbygning af et reelt sikkerhedspolitisk partner-skab mellem NATO og Rusland. Regeringen vil således prioritere en fortsat udbygning af et gensi-digt forpligtende samarbejde med landene omkring Østersøen både på det bilaterale plan og inden for de europæiske og transatlantiske samarbejdsstrukturer.

De transatlantiske bånd baseret på værdifællesskab og fælles interesser mellem Europa og USA skal plejes og udbygges. En styrkelse af samarbejdet mellem NATO og EU vil efter regeringens opfat-telse medvirke til at sikre fortsat amerikansk sikkerhedspolitisk engagement i Europa. Der kan som led heri blive tale om en øget og naturlig arbejdsdeling mellem NATO og EU inden for krisestyring. Nationale særinteresser i EU eller NATO må ikke sætte en stopper for denne proces. En sådan ud-vikling vil gøre det svært for Danmark at yde sit fulde bidrag til europæisk krisestyring.
Regeringen vil lægge vægt på væsentlige danske bidrag til international krisestyring og fredsbeva-rende operationer så som NATO’s indsats på Balkan og operationer inden for rammerne af FN eller OSCE. Danmark må være sit ansvar bevidst og sikre en høj dansk profil på disse områder.

I kampen mod international terrorisme vil Danmark vise fuld solidaritet og villighed til at yde sit bidrag, herunder på det militære område. Tæt forbundet hermed er en styrket indsats mod spredning af masseødelæggelsesvåben.

Regeringen støtter forhandlingerne mellem USA og Rusland om en ny aftalt ramme for internatio-nal fred og strategisk stabilitet, som vil indebære en væsentlig nedrustning med hensyn til antallet af atomvåben. Regeringen ser de amerikanske planer om et missilforsvar og en evt. anvendelse af ra-daren i Thule i denne sammenhæng. I dette spørgsmål vil regeringen løbende inddrage de grønland-ske hjemmestyremyndigheder.

Udviklingspolitik

Over de næste 25 år øges verdens befolkning med 2 milliarder mennesker, og denne vækst vil langt overvejende ske i udviklingslandene. At løfte en sådan udfordring samtidig med at det inden 2015 skal lykkes at halvere den andel af verdens befolkning, som lever i yderste fattigdom – således som de internationale udviklingsmål blev fastlagt på FN’s Millenium-topmødet sidste år – vil kræve en meget stor indsats fra alle verdens lande.

Udviklingslandene vil hver især skulle udvikle strategier, der satser på at bekæmpe fattigdom gen-nem bæredygtig økonomisk vækst samtidig med, at de frigør det store potentiale, der er i deres befolkninger. Udfordringen vil være at skabe et vækstorienteret økonomisk klima, der kan tiltrække udenlandske investeringer og ny teknologi – og samtidig øge investeringerne i mennesker, i uddan-nelse og sundhed og i befolkningens aktive politiske deltagelse.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at den nye handelsrunde i WTO, som blev besluttet på mini-stermødet i Doha, bliver en egentlig udviklingsrunde, hvor udviklingslandene blive aktive aktører, og hvor resultatet kommer til at afspejle udviklingslandenes interesser og nødvendigheden af, at også de fattigste lande, ikke mindst i Afrika, integreres i den globale økonomi. Danmark vil sam-men med sine EU-partnere aktivt bidrage hertil.

Udviklingsbistanden spiller i de fattigste udviklingslande en vigtig rolle til sikring af kritiske inve-steringer i uddannelse og sundhed, til opbygning af infrastruktur og som støtte til udviklingen af en privat sektor. Regeringen vil fastholde den mangeårige målsætning for dansk udviklingsbistand - at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Danmark vil sammen med andre bilaterale og multilaterale donorer aktivt arbejde for, at danske programsamarbejdslande udvikler en effektiv og langsigtet national strategi til bekæmpelse af fattigdom.

Den vilje til at tage ansvaret for sin egen udvikling, som sådanne strategier er udtryk for, må også gøre sig gældende i forhold til respekt for menneskerettighederne og demokrati. Regeringen erken-der, at der ikke kan stilles absolutte krav til de fattige lande, som Danmark samarbejder med, og at det på grund af manglende ressourcer og kapacitet ofte vil tage lang tid at opnå afgørende forbed-ringer på disse områder. Men Danmark må, sammen med sine EU-partnere, stille krav om god rege-ringsførelse, vilje til at øge respekten for menneskerettigheder og demokrati i udviklingssamarbej-det. Regeringen vil etablere en særlig Menneskerettighedsenhed i Udenrigsministeriet med henblik på bl.a. at styrke arbejdet hermed.

Danmark har gennem mange år naturligt hørt til blandt de lande i verden, der – sammen med Norge, Sverige og Holland – yder forholdsmæssigt mest i udviklingsbistand. Det vil Danmark fortsat gøre. Men der er behov for at gennemgå dansk udviklingsbistand, ikke mindst i lyset af de globale æn-dringer der er sket efter den 11. september, således at vi til stadighed sikrer den mest effektive ind-sats også på dette område.

Regeringen vil derfor – i forbindelse med udarbejdelsen af sit forslag til Finanslov for 2002 – fore-tage en gennemgang af både den danske udviklingsbistand og miljøbistanden til udviklingslandene. Regeringen vil samtidig reducere bevillingerne til udviklingsbistand og miljøbistand til udviklings-landene med samlet 1,5 mia. kr. i forhold til den tidligere regerings forslag. Den nærmere udmønt-ning af denne reduktion vil fremgå af det forslag til Finanslov, som senere vil blive fremlagt.

Danmark vil internationalt stadig ligge i det absolutte førerfelt på udviklingsbistandens område – langt over FN’s internationale bistandsmålsætning på 0,7 % af BNI. Danmark vil samtidig aktivt forsøge at få de mange lande – også EU-lande – som yder en udviklingsbistand på mindre end 0,7 % til at øge deres bistand. Regeringen vil ikke mindst arbejde herfor i forbindelse med FN-konferencen om Udviklingsfinansiering i marts 2002 og Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvik-ling i Johannesburg i september 2002.

Fra www.berlingske.dk den 28/11 2001.